BO SOM EN HERREMAND 

7 dages rundrejse Sverige

Romantikken blomstrer og der er højt til loftet, når I bor som gæst på nogle af Sveriges utallige herresæder. Nyd den afslappede atmosfære og oplev stemningen fra fordums velhavende landedel. Idyl, klasse, charme og ro er nøgleordene på denne rundrejse.

1. dag:

Der er mange gode grunde til at besøge Toftaholm Herregård i Lagan - den eventyrlige natur, det romantiske herregårdsmiljø, freden og idyllen. Den smukke gamle herregård ligger på bredden ved søen Vidöstern, omgivet af de storslåede smålandske skove.
Overnatning kan ske på Toftaholm Herrgård el. lign.


2. dag: Lagan

Tag på udflugt i området og oplev svensk design. Småland er verdenskendt for både smukt glas og møbeldesign. Glasriket og Møbelriket er et mekka for designelskere, og I kan helt sikkert gøre nogle gode køb. Derudover er der mulighed for lange vandre- og cykelture, da de store skove omkring herregården indbyder til dette. Herregården stiller gerne cykler til rådighed mod betaling. Desuden er der mulighed for at sejle på den smukke sø Vidöstern, eller nyd herregårdens wellness-afdeling - her kan I slappe af, efter en lang vandretur i skovene, i spabadet eller i saunaen. 
Overnatning på Toftaholm Herrgård el. lign.


3. dag: Lagan-Vimmerby (184 km, 2 timer 20 min)

I dag går turen videre i Småland, enten via Växjö eller ad de mindre veje på tværs, gennem et typisk svensk landskab med mange røde træhuse. Fredensborg Herregård ligger i idylliske omgivelser i en stor park ca. 10 km. uden for Vimmerby. Der findes også en golfbane i nærheden. Overnatning på Fredensborgs Herrgård el. lign.


4. dag: Vimmerby

Vimmerby forbinder vi med forfatteren Astrid Lindgren og her er der mulighed for at opleve miljøet fra Astrid Lindgrens bøger. Denne dag giver mulighed for at gå på opdagelse: besøg Astrid Lindgrens barndomshjem, gården Näs, som i dag fungerer som museum eller eventyrparken "Astrid Lindgrens verden", som giver mulighed for at møde alle de kendte figurer fra Astrid Lindgrens bøger. 
Det er også en mulighed at besøge Katthult, hvor vi kender Emil fra Lønneberg fra. Her kan I se husene samt kigge ind i Emils værksted. 
Overnatning på Fredensborgs Herrgård el. lign.


5. dag: Vimmerby-Vargön (269 km, 3 timer 30 min)

I dag går det vestpå via Jönköping. Byen ligger ved den sydlige ende af Sveriges næststørste sø "Vättern" og er bl.a. kendt for Tændstikmuseet, som er et vigtigt stykke svensk industrihistorie. Det var fremstillingen af tændstikker, som skabte den store økonomiske fremgang i Jönköping i midten af 1800-tallet.
Videre går turen til Sveriges største sø "Vänern", og efterfølgende mod Ronnums Herregård der ligger i Vargön, uden for byen Vänersborg. Herregården er en gammel svensk herregård, som i dag er ombygget til hotel der byder på charme og idyl. Overnatning på Ronnums Herrgård el. lign.


6. dag: Vargön

Nyd turens sidste dag i de smukke omgivelser. Tag evt. en tur til Trollhättan – slusernes by. Her kan I besøge kanalmuseet og tage en tur med svævebanen Lihnbanen, der bringer jer højt op over byen. Eller besøg SAAB museet i Trollhättan. Overnatning på Ronnums Herrgård el. lign.


7. dag:

Individuel hjemrejse fra Sverige.
 
Bestil tilbud>>>

7 DAGE, 6 OVERNATNINGER

Standardværelse m. bad/toilet inkl. morgenmad

PRIS PR. PERS.
Fra DKK 4.425,-
i dobbeltværelse
Fra DKK 6.625,-
i enkeltværelse 

TILLÆG

Fra DKK 2.385,- pr. person
for 6 x aftensmad

AFBESTILLINGSFORSIKRING
6% + 1,1% til staten
 
REJSEPERIODE
Dagligt i perioden 15.05. – 15.09.17
(andre perioder kan forespørges)

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Mulighed for ekstra overnatninger mod tillæg.

RESERVATION

Bestil rejsen på www.nordictours.dk
eller ring på 88 32 00 32.
Toftaholm Herregård
Image Bank Sweden / Andreas Nordstöm
Image Bank Sweden / Andreas Tedeholm, Vänern sø