FJORDNORGE TIL FODS

9 dages rundrejse i Norge

Norge er et sandt mekka for Jer, der elsker at vandre. Vi har udvalgt 3 fantastiske opholdssteder, der hver især byder på skønne muligheder for at vandre og nyde Norges enestående natur i fred og ro. I har mulighed for at opleve Prædikestolen, Dronning Sonjas vandrerute i Hardanger, måske endda den krævende Trolltunga og det storslåede Valdres med den spektakulære Besseggen. Og som altid bor I på dejlige hoteller af høj klasse, så der er en belønning efter dagens anstrengelser.   
 

1. dag: 
Individuel ankomst til Stavanger ved Norges vestkyst – en charmerende by, der i dag bærer præg af stor velstand som følge af den norske olie. Den gamle bydel med velbevarede træhuse er hyggelig at slentre rundt i. Overnatning på Clarion Hotel Energy el. lign.
 
2. dag: Ophold i Stavanger – udflugt til Prædikestolen 
Mulighed for at vandre ud til Norges mest imponerende klippeformation – den ca. 600 m høje Prædikestolen, der hæver sig majestætisk næsten lodret  over Lysefjorden. Det er en dagsudflugt med små 3-4 timers vandring af lettere til middelsvær grad. Overnatning på Clarion Hotel Energy el. lign.

3. dag: Stavanger-Lofthus
Smuk strækning  op over Haugesund – med en afvekslende sejltur undervejs. Videre på rigsvej 13 langs Sørfjord – undervejs fotostop ved det flotte dobbelte vandfald Låtefoss. Dagens mål Lofthus ligger naturskønt og romantisk ved Sørfjord i det dejlige Hardanger. Overnatning på Hotel Ullensvang el. lign.
 
4. og 5. dag: Ophold i Lofthus med mulighed for at vandre
Glæd Jer til fantastiske vandremuligheder. Dronning Sonjas vandrerute, Husedalen, de berømte Munketrapper op til Hardanger (alle lette til middelsvære) samt den kendte Trolltunga (krævende heldagsvandring) er nogle af de ruter, der kan anbefales her. Det er også muligt at ro sig en tur på fjorden eller svømme i hotellets udendørs svømmekanal langs fjorden. Overnatning på Hotel Ullensvang el. lign.
 
6. dag: Lofthus-Beitostølen
Videre op over Hardanger med fotostop eller vandring ved Vøringfoss – Norges højeste vandfald. Nyd turen op over Hardangervidda med storslået natur til Geilo og Gol. Herfra drejes mod Valdres til Beitostølen, hvor I overnatter to nætter. Overnatning på Radisson Blu Resort Hotel el. lign.
 
7. dag: Ophold og vandring i Valdres
En af Norges mest spektakulære og populære vandringer er uden tvivl Besseggen – middelsvær til krævende –  imponerende flot med den dybblå Bessvatnet på den ene side og den grønne Gjendet 400 m længere nede. Overnatning på Radisson Blu Resort Hotel el. lign.
 
8. dag: Beitostølen-Oslo
Relativ kort etape – med mulige afstikkere til f.eks. Hadeland glasværk. Hvis I gerne vil være aktive – også i Oslo området – er der masser af stier oppe omkring Holmenkollen, hvor man også kan besøge Skimuseet og hopbakken. Derudover bør I besøge Vigelandsparken, slentre ned af Karl Johan og gå på café ned ved Aker Brygge. Overnatning på Scandic Victoria Oslo el. lign.
 
9. dag: Hjemrejse 
Bestil tilbud>>>

9 DAGE, 8 OVERNATNINGER

Standardværelse m. bad/toilet inkl. morgenmad.

PRISER PR. PERS.

Fra DKK 4.870,-
i dobbeltværelse
Fra DKK 7.775,-
i enkeltværelse

TILLÆG

Fra DKK 555,- pr. person
for 5 x aftensmad
(ekskl. aftensmad i Stavanger
og Oslo)

 
AFBESTILLINGSFORSIKRING

6% + 1,1% til staten

REJSEPERIODE
Dagligt i perioden 15.05. – 15.09.17
(andre perioder kan forespørges)

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Mulighed for ekstra overnatninger mod tillæg.

RESERVATION
Bestil rejsen på www.nordictours.dk
Eller ring på 88 32 00 32.
 

Preikestolen / Terje Rakke
Trolltunga
Husedalen / Magnus Hisdal
Hotel Ullensvang / Nils Johansen
Stegastein / Hanne Mikkelsen