LAPLAND OG LOFOTEN 


16 dages rundrejse

Eksotiske og farverige Lapland og midnatssolens land. Lofoten med maleriske fiskevær og forrevne fjelde. Udforsk Norge i vikingernes fodspor, oplev den yderste vestkyst og minedrift i Røros.
 

1. dag:

Turen starter i Jönköping med overnatning på Comfort Hotel Jönköping el. lign.


2. dag: Jönköping-Falun (393 km, ca. 4 timer 20 min)

Götakanalen med et imponerende slusesystem passeres ved Motala, og kørslen fortsætter til byen Falun. Overnatning på First Hotel Grand el. lign.


3. dag: Falun-Östersund (382 km, ca. 4 timer 50 min)

Turen går ind i Dalarna med den smukke Siljansø. Besøg Nils Olssons Hemslöjd i Nusnäs, hvor man fremstiller de kendte Dalarheste i hånden. Fra Mora mod nord op til Östersund ved Storsjön. Overnatning på Clarion Hotel Grand Östersund el. lign.


4. dag: Östersund-Arvidsjaur (437 km, ca. 5 timer 20 min)

Fortsæt mod nord via små landsbyer og tværs over elvene mod den Botniske Bugt. Besøg de smukke blokhuse fra 1700-tallet i kirkebyen i Vilhelmina. Arvidsjaur er en gammel samisk markedsplads. Overnatning på Hotell Laponia el. lign.


5. dag: Arvidsjaur-Kiruna (367 km, ca. 4 timer 20 min)

Stadig nordover til Polarcirklen, hvor midnatssolens land begynder. Jokkmokk er kendt for sit vintermarked - verdens koldeste. I Kiruna udvindes tonsvis af jernmalm. Overnatning på Scandic Ferrum el. lign.


6. dag: Kiruna-Andenes (430 km, ca. 5 timer 50 min)

Langs Abisko Nationalpark over den norske grænse, ud mod kysten med udsigt over bjergkæden Lofotvæggen i det fjerne. Turen fortsætter op til den tidligere hvalfangerby Andenes, som i dag er centrum for forskning i hvaler og udgangspunkt for hvalsafarier. Overnatning på Hotell Marena el. lign.


7. dag: Andenes-Mortsund (284 km, ca. 4 timer 15 min)

Vejen slynger sig langs kysten mod øgruppen Lofoten med spidse fjeldtoppe, maleriske fiskelandsbyer og et fantastisk lys. Overnatning i en traditionel rorbu på Statles Rorbusenter Ny el. lign.


8.-9. dag: Mortsund

To dage til fri disposition til at opleve Lofotens flotte natur og de hyggelige landsbyer. Tag f.eks. til Nusfjord, vikingehøvdingegården Lofotr, Henningsvær med Lofoten Galleri eller besøg tørfiskemuseet i Å! Overnatning på Statles Rorbusenter Ny el. lign.


10. dag: Mortsund-Moskenes-Bodø (166 km, ca. 4 timer 40 min)

Fra Moskenes sejles over Vestfjorden til fastlandet, og derefter køres mod Bodø, hvor især luftfartsmuseet er interessant at besøge. Overnatning på Thon Hotel Nordlys el. lign.


11. dag: Bodø-Glomfjord (135 km, ca. 2 timer)

De næste par dage køres på kystriksveien langs den smukke norske kyst. Uden for Bodø passeres den imponerende malstrøm Saltstraumen. Vejen slynger sig med stejle fjelde på den ene side og det åbne, vilde hav på den anden side. Overnatning på Glomfjord Hotell el. lign.


12. dag: Glomfjord-Sandnessjøen (220 km, ca. 5 timer 20 min)

En afvekslende dag med kørsel langs den yderste kyst afbrudt af sejlture over dybe fjorde. Overnatning på Scandic Syv Søstre el. lign.


13. dag: Sandnessjøen-Steinkjer (333 km, ca. 4 timer 30 min)

Den første del af turen fortsætter langs kysten. Nær Brønnøysund kan man vandre op til Torghatten. Kysten forlades og der køres lidt ind i landet mod Steinkjer. Overnatning på Quality Hotel Grand, Steinkjer el. lign.


14. dag: Steinkjer-Røros (254 km, ca. 4 timer 40 min)

Der siges farvel til det vilde nord og køres ind i det mere opdyrkede Midtnorge. Gå en tur langs elven i Røros med maleriske træhuse langs bredden. Overnatning på Røros Hotell el. lign.


15. dag: Røros-Hamar (272 km, ca. 3 timer 40 min)

Rejsen fortsætter ned gennem Gudbrandsdalen. Mulighed for at besigtige stavkirken i Ringebu eller det interessante friluftsmuseum Maihaugen i Lillehammer. Overnatning på Scandic Ringsaker el. lign.


16. dag: Hjemrejse

Fra Hamar individuel hjemrejse f.eks. via Sverige eller med færge fra Oslo
Bestil tilbud>>>

16 DAGE, 15 OVERNATNINGER

Standardværelse m. bad/toilet inkl. morgenmad.
Personbillet fjordfærger

PRIS PR. PERS.
Fra DKK 9.160,-
i dobbeltværelse
Fra DKK 15.305,-
i enkeltværelse

TILLÆG
Fra DKK 1.085,- 
pr. bilplads på færge 

Fra DKK 405,-
pr. MC på færge

Fra DKK 2.485,- pr. person 
for 10 x aftensmad
(ekskl. aftensmad i Jönköping, Falun,
Östersund, Kiruna og Andenes)

 
AFBESTILLINGSFORSIKRING

6% + 1,1% til staten

REJSEPERIODE

Dagligt i perioden 15.05. – 15.09.17
(andre perioder kan forespørges)

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Mulighed for ekstra overnatninger mod tillæg.
Mulighed for ud- og hjemrejse mod tillæg.

RESERVATION

Bestil rejsen på www.nordictours.dk
eller ring på 88 32 00 32.
Terje Rakke / NTR