Her er en hilsen fra nogle af vore kunder

Har du også lyst til at dele din  Nordic Tours-rejse med andre, så send os meget gerne dine indtryk til os! 

Erik og Camilla siger:
Vi bestilte en rejse til Nordkapp tur/retur, hvor vi havde hotel og halvpension incl. Vi havde hund med. Alt var bare i orden under hele turen. Vi blev taget godt i mod på alle hoteller. En super skøn rejse hvor alt var planlagt for os - incl. en rigtig god rejsemappe med diverse turistmål. Alt i alt en rigtig god ferie. Det er ikke sidste gang, at vi bruger Nordic Tours - og vi anbefaler gerne Nordic Tours til andre, både til store og små rejser. (Maj 2016)

Inge Nielsen siger:
Det er nu fjerde gang, at vi tager på ferie, der er arrangeret af Nordic Tours. Det har alle gange været en stor fornøjelse. Under planlægningen af turene har vi hver gang fået lavet ændringer efter vores egne ønsker. Der har i den forbindelse været stor imødekommenhed, og samarbejdet har været fint. De hoteller, der har været valgt til overnatninger, har været af høj kvalitet. Vi rejser gerne med Nordic Tours igen. (Maj 2016)

Jørn og Lene Hansen fra Sønderborg siger:
Vi har rejst med Nordic Tours 2 gange - på anbefaling af en kollega - og det er bestemt ikke sidste gang. Servicen er helt unik. Valgte hoteller er meget fine og med gode beliggenheder. Rejsematerialet er perfekt - lige til at køre efter og alt passer bare. God idé med at udlevere en mappe, så alt info omkring seværdigheder under køreturen, div. vouchers, m.m. er samlet i én mappe. (Maj 2016)

Lars Smidt siger:

Det er nu 3. år, vi bruger Nordic Tours til at arrangere vores ferie. Efter det første år, hvor vi rejste Lapland og Lofoten med enkelte ændringer, har vi valgt mere individuelle rejser. Deres netværk og deres indlevelse i vore ønsker har været imponerende. De lytter til og opfatter vore specialønsker lynhurtigt, og skræddersyr derefter et fantastisk program til os. Selv de allersidste ønsker om ændringer tages med et smil. De har fundet fantastiske hoteller til os, som vi aldrig selv ville have fundet. Det hele klares oven i købet til en fornuftig pris. (April 2016)


Bodil og Knud Kierkegaard siger:

Igennem årene har vi flere gange rejst med Nordic Tours i egen bil til Norge og Sverige. Vi har i alle tilfælde været yderst tilfredse med service, planlægning af turene, hoteller, færger, m.v. - og det hele til en fornuftig pris. (April 2016)
 

Ellen og Ejner N. siger:
Vi henter inspiration hos NORDIC TOURS til at finde nye steder og nye spændende hoteller, så vi kan få en kombination af gensyn med gamle favoritter og nye steder. Derefter overlader vi den praktiske del med reservation af værelser m.v. til Nordic Tours. Der er steder,  vi vender tilbage til igen og igen, som f.eks. Sognefjell,  Gamle Strynefjellsvegen og Auerlandsfjellet. Uanset hvor ofte man kommer, er der aldrig ens. Det lykkes også som regel at finde et hjørne, hvor vi ikke har været før. Vi nyder selv at kunne tilrettelægge dagens program med sikkerhed for at kunne vende ”hjem” til et godt hotel og få middagen serveret, og bagefter slappe af på et godt værelse - gerne med en smuk udsigt - eller måske en spadseretur i den lyse aften. (August 2014)

Knud fra Dronninglund siger: 
Vi har i flere år talt om, at køre til Nordkap, men hvordan vi lige ville gribe turen an var ikke klarlagt. Vi fandt på nettet, at Nordic Tours havde kør-selv ture derop. Jeg ringede til Aarhus og aftalte en tid, hvor vi kunne komme og høre nærmere om, hvad I kunne tilbyde. Vi havde mange ønsker til turen, som lå uden for programmet, men jeg fik altid indtrykket af, at det var en smal sag for Jer at løse vores ønsker. Man kunne også spørge om muligheder, altid fik vi klar, venlig og hurtig svar. Det resultat som I  fik lavet til os var helt perfekt. (Juli 2014)

Flemming Skov Hansen siger:
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen med at arrangere en dejlig tur til London. Det er en smuk by med masser af oplevelser. Vi fik set alt det vi ville og havde ingen problemer med at komme rundt. Endnu engang mange tak. (Oktober 2013)

Christian D. Rasmussen fra Ålborg siger:
Kør-selv ferien med Nordic Tours var en rigtig god oplevelse, vi fik sammensat en tur efter vores ønsker, med varieret norsk natur. Inden turen modtog vi en del materiale om de hoteller og områder vi kom igennem, som hjalp inden afrejse og undervejs. Alt i alt en velplanlagt ferie med rigtig mange gode oplevelser, fra hoteller til maden og bookning af fjordfærger. (August 2011)

Hanne og Brian fra Højbjerg siger:
Vi er lige vendt hjem fra en helt fantastisk jul i Norge - 9 skønne dage - heraf 6 dage ombord på Hurtigrutens "MS Nordkapp"! En rejse med ægte julestemning, spændende udflugter og pragtfulde naturoplevelser. Vi var på en række uforglemmelige udflugter – på snescooter og hundeslæde, til Nordkap og til den russiske grænse. Lyset var en oplevelse for sig selv – der var 3-4 timers skumring eller dagslys midt på dagen og derudover var himlen klar og sneen reflekterede lyset i helt utrolig grad - selv midt i polarnatten. Vi oplevede også det skønneste nordlys på dæk en af aftenerne – hvor grønne lysbølger legede hen over himlen. Vi kan varmt anbefale en anderledes vintertur til Norge. (December 2010)
 
Lise og Søren fra Næstved siger:
Tak for en godt planlagt tur rundt i Norge. Det var en meget smuk tur med meget gode hoteller. Det var 1. klasses service på alle hoteller. De lå alle godt placeret på ruten, meget flot standard, med god mad og meget god og smilende betjening. Det var en lille smule svært at finde Fefor Højfjeldshotel selv med gps, det lå nogle km fra postnummeret, men ved hjælp af en flink Nordmand fandt vi da frem. Ellers førsteklasses tur. (August 2010) 
 
Esther og Kjeld fra Stenløse siger:
Vel hjemvendt fra 3 ugers fantastisk ferie, vil vi lige kvittere med at sige:  Tak for en utrolig vel tilrettelagt tur! Alt klappede bare: Dejlige, charmerende hoteller, god mad - flere steder grænsende til det rent gourmet-agtige. Vi har været yderst tilfredse! Ikke mindst var vi meget imponerede over den udførlige mappe vi modtog inden turen. Med en folder for hvert hotel og fyldigt materiale for den pågældende by / område. Det er nok det mest gennemarbejde materiale vi nogensinde har fået før en tur. Vi modtog det tilpas tid før turen, så vi rigtigt kunne sætte os ind i tingene og nå at glæde os, og brugte det også rigtig meget undervejs. Det er vores første tur hos Jer, men det bliver ikke den sidste. (Juli 2010)
 
Maren-Lis og Jens fra Holstebro siger:
En stor tak skal I have for en meget veltilrettelagt tur til Sverige/Gotland og Oslo. Alt fungerede fint, hotellerne var rigtig gode, især skal værelset og middagen på Åkerblads Hotel i Tällberg fremhæves, det var en stor fornøjelse. Vi fik set alt det vi havde planlagt og mere til, især opholdet på Gotland var en stor oplevelse, ligesom operaen i Oslo også var over vores forventning. Udover det, så havde vi også godt vejr på hele turen. (Juli 2010)
 
Jan og Karla fra Skørping siger:
Tusind tak for et rigtig godt arrangement. Alt forløb fint undervejs og hotelstandarden var også god. Vi fik set det vi ville op gennem Finland og ned gennem Norge, det var en oplevelse uden videre. Nordkap var mere end vi havde forventet. Alt i alt en rigtig god tur, mange tak. (Juli 2010)