Vi har brug for stærke iindividualister
- og gode teamplayers
Hele team NORDIC under the Moose

MARKETING KOORDINATOR  /  NY STILLING

Brænder du for branding, marketing, sociale medier, nyhedsmails og grafisk design? Vil du være en del af en af branchens mest respekterede brands inden for rejser til Skandinavien på B2B markedet? Vil du arbejde i en virksomhed med store ambitioner – så kontakt os.

Dine primære opgaver vil være kordinering af marketings opgaver både internt og eksternt, udarbejdelse af nyhedsmails, arbejde med sociale medier og blog, planlægning af markedsføringskampagner og aktiviteter i forbindelse med vores internationale messer, udvikling, vedligehold og drift af vores kommende nye hjemmeside samt design og udvikling af tryksager som kataloger, visitkort m.m. Og mange andre ad hoc-opgaver.

Kort sagt du skal sørge for, at vores brand tager sig bedst muligt ud både online og offline.

Som medarbejder er du initiativrig, tager ansvar, er god til at arbejde selvstændigt, har overblik og er struktureret, pligtopfyldende og har humor. Du har erfaring fra en lignende stilling, og gerne også erfaring som Multimedie Designer. Du trives i et job, hvor du får flere forskellige opgaver. Du er en god teamplayer. Du kan kommunikere på engelsk og gerne tysk - både i skrift og tale. Som person er du udadvendt, energisk og positiv, og du forstår at yde en rigtig god service både internt og eksternt, selvom der er travlt. Vi tilbyder gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i en dynamisk virksomhed. Du arbejder med reference til Business Developer.


Ansøgninger sendes til Business Developer Henning Winum Bruun hwb@nordictours.dk vedlagt CV samt relevante udtalelser og eksamenspapirer. Evt. spørgsmål til stillingen kan rettes til Henning på tlf. 8932 1111
Ansøgningsfrist: 15. december 2019. Ansættelsesstart gerne hurtigst muligt 

NORDIC TOURS er en af Europas dynamiske incoming specialister til de nordiske lande. Vi har et spændende internationalt team på 40 medarbejdere i attraktivt kontormiljø i Frichsparken i Aarhus. Vi er stolte over vores medarbejdere - og sætter en ære i at være en god arbejdsplads!

TYSKTALENDE REJSEKONSULENT / TRAVEL CONSULTANT


Brænder du for rejsebranchen? For at udvikle og sælge de rigtige produkter til vores professionelle udenlandske samarbejdspartnere? Følge alle bookinger til dørs og have styr på kvalitet og detaljer? Så er NORDIC TOURS - som en af Europas foretrukne incoming specialister (B2B) til de nordiske lande - det rigtige valg for dig. 

Du er sprogstærk, struktureret og ambitiøs. Du skriver og taler først og fremmest flydende tysk - og gerne fransk eller et andet europæisk sprog. Engelsk og dansk på højt niveau tager vi som en selvfølge. Du kan arbejde selvstændigt og er samtidig en god teamplayer. Som Travel Consultant er du parat til at tage ansvar for bookinger, bekræftelser, kundepleje, service og udstedelse af rejsepapirer. Du vil hurtigt blive fortrolig med at udarbejde tilbud til vores professionelle samarbejdspartnere, lave research på specialrejser, nye produkter m.m.

Hvis du har erfaring fra incoming branchen – eller har godt kendskab til Skandinavien - er det absolut en fordel. Så vil du på kort tid få ansvar for dine egne Key Accounts og tage selvstændigt på kundebesøg og messer i udlandet og således etablere samarbejde med nye partnere og måske endda være med til at åbne nye markeder.

For alle ansøgere gælder det, at du skal være struktureret, servicemindet og ambitiøs – og gerne have god humor: Derudover går vi efter stærke teamplayers. Kreativitet og produktudvikling er vore kendetegn, så du skal være innovativ og udviklingsorienteret. Vi arbejder til stadighed på at fremme en dynamisk proces og en forandringsparathed, hvor vi udvikler vore medarbejdere – og vore medarbejdere udvikler os. Husk i din ansøgning at begrunde, hvorfor vi lige præcis skal vælge at ansætte dig? Hvad kan du tilføre NORDIC TOURS af nye kompetencer?
 
Kørekort:         B til almindelig bil

Ansøgning:     sendes til økonomichef Marianne Duus md@nordictours.dk vedhæftet CV samt relevante udtalelser og eksamenspapirer. Evt. spørgsmål til stillingen kan rettes til Marianne Duus på tlf. 8932 1112
Frist:                senest 15. december 2019. Ansættelsesstart gerne hurtigst muligt, f.eks. 1. februar eller 1. marts 2020. 

VI ELSKER OGSÅ UOPFORDREDE ANSØGNINGER 

Dygtige og erfarne medarbejdere er vi altid interesserede i. Husk i din ansøgning at begrunde, hvorfor vi lige præcis skal vælge at ansætte dig? Hvad kan du tilføre NORDIC TOURS af nye kompetencer?

Vi forventer konkret at vi i starten af 2020 får brug for 1-2 ELEVER / TRAINEES. Hvis du er interesseret, kan du se frem til en spændende og grundig uddannelse i rejseliv.
Måske er du den talskarpe HHX’er eller finansøkonom som vi er på jagt efter til økonomi eller indkøb. Som elsker regnskab, forhandling og kontrakter. 
Måske er du den sprogstærke HHX'er som kan assistere med at arbejde med vores udenlandske agenter. De vigtigste fremmedsprog er her tysk, engelsk, fransk eller hollandsk.
Måske er du den grafisk anlagte kollega, der er god til sociale medier, hjemmesider eller nyhedsbreve? 


Vi ser frem til din uopfordrede ansøgning med angivelse af de allerbedste argumenter for, hvorfor vi skal overveje at ansætte dig og hvilken stilling du ser dig selv i - inden for enten salg, indkøb, marketing eller økonomi.

Ansøgninger sendes til vice.adm. Marianne Duus md@nordictours.dk vedlagt relevante udtalelser og eksamenspapirer.