GENEREL INFORMATION, BETINGELSER M.M.
- GÆLDENDE FOR DANSKE GÆSTER,
DER BOOKER DIREKTE HOS NORDIC TOURS

Vi henviser professionelle turoperatører, rejseledere m.m. til vort faneblad Incoming/Agent.

1. Forespørgsel og bestilling

Ring til os på tlf. 88 32 00 32 – vi har telefonåbent mandag-fredag kl. 9-16.00. Lørdag, søndag og helligdage er kontoret lukket.

Bestil turen her på hjemmesiden eller send en forespørgsel/bestilling pr. mail eller brev. Angiv turens navn og evt. individuelle ønsker. Angiv konkret afrejsedato eller omtrentlig rejsetidspunkt og ugedag. Angiv antal personer og fulde navn på alle samt værelser og forplejning. Angiv om vi skal inkludere færgeoverfarter – i så fald har vi brug for fødselsdato og -år på alle rejsende samt biltype og bilens registreringsnr. Vi melder herefter tilbage i løbet af ganske få dage med turens pris.


2. Bekræftelse

Sammen med vores endelige bekræftelse modtager I en opkrævning på depositum på 25% af den samlede rejsepris (min. DKK 1.000,- pr. booking). Depositum skal betales senest 7 dage efter modtagelse af bekræftelsen. Restbeløb forfalder til betaling 4 uger før afrejse. Undtaget er Island, hvor restbeløb forfalder 35 dage før afrejse.


3. Ændringer

Hvis I har brug for at ændre en reservation efter bestilling, hjælper vi jer gerne med det - i det omfang det kan lade sig gøre. Ved ændringer af en rejse mindre end 4 uger før afrejsetidspunkt, beregnes der et gebyr på DKK 100,- pr. booking. 

4. Afbestillingsforsikring

Vi anbefaler, at  I samtidig med bestilling af rejsen eller senest ved indbetaling af depositum bestiller en ”Europæiske sygdomsafbestillingsforsikring" hos os. Den koster 6% af rejsens samlede pris. I kan også vælge at købe en "Europæiske Årsrejseforsikring" til enkeltperson eller for en husstand (mere end 2 personer). Vi anbefaler også, at I tegner en ”Europæiske rejseforsikring" til bl.a. dækning af hjemtransport – kontakt os for yderligere detaljer.


5. Overnatning

Vi tilbyder kun overnatning på hoteller. Dog kan vi tilbyde hytter på bestemte destinationer. Vi tilbyder ikke pensioner, bondegårdsferie, vandrerhjem eller lignende.


6. Værelsesstandard og forplejning

Priserne er baseret på standardværelser med bad/toilet. Alle hotelovernatninger er inkl. morgenmad eller buffet. De fleste rundrejser kan mod tillæg også bestilles med halvpension på hotellerne – dvs. at der foruden morgenmad også inkluderes en 2- eller 3-retters dagens menu eller en skandinavisk buffet om aftenen. NORDIC TOURS forbeholder sig ret til hotelændringer inden for samme klassificering som de nævnte hoteller. På ankomstdagen er værelset garanteret indtil kl. 18.00 – ved senere ankomst påhviler det den enkelte selv at give hotellet besked.
 

7. Børnepriser og -rabatter ved opredning

Følgende hovedregel for opredning/ekstraseng:
  • 1 barn til og med 11 år får 50% rabat på en opredning i dobbeltværelse.
  • 1 voksen (fra 12 år og opefter) får 10% rabat på en opredning i et dobbeltværelse.
  • 2 børn under 12 år, der deler et dobbeltværelse får begge 10% rabat på voksenprisen.
  • Hvis 3 børn deler et værelse, får de 2 børn 10% rabat og 3. barn kan få 50% rabat.
  • Hvis 1 barn og 1 voksen deler et dobbeltværelse, gives ingen rabat.
  • 1 barn under 3 år er gratis i forældres seng (ingen opredning).
Ovenstående er kun vejledende. Ved bestilling vil de nøjagtige betingelser for den specifikke tur oplyses.

8. Lokale afgifter

Evt. tunnel-, vej- og broafgifter samt entréer er ikke inkluderet i prisen. Vi gør særligt opmærksom på, at der på Nordkap bliver opkrævet entré til Nordkapklippen på ca. NOK 275,- pr. person. Små fjordfærger i Norge er kun inkluderet, hvis det udtrykkeligt fremgår af den enkelte tur.

9. Afbestillingsbetingelser

En afbestilling skal ske skriftligt til info@nordictours.dk. Hvis afbestilling sker efter åbningstid - eller i weekenden - gælder den først som modtaget på førstkommende arbejdsdag.

 

Ved afbestilling opkræves følgende gebyrer:

a) Fra bookingdato til 43 døgn før afrejse 5% af den samlede rejses pris – min. DKK 500,- 

b) Fra 42-29 døgn før afrejse betales 25% af den samlede rejses pris – min. DKK 500,-

c) Fra 28-8 dage før afrejse betales 50% af den samlede rejses pris – min. DKK 500,- 

d) Fra 7-3 dage før afrejse betales 100% af den samlede rejses pris

For færgebilletter, flybilletter samt rejser til Island kan der gælde specielle afbestillingsregler, der i givet fald fremgår af bekræftelsen.

For rejser eller delstrækninger med HURTIGRUTEN gælder HURTIGRUTENS annulleringsbetingelser (se punkt 10).


Ved afbestilling med Afbestillingsforsikring finder tilbagebetaling sted i henhold til betingelser for forsikringen. Det indbetalte forsikringsbeløb tilbagebetales ikke.

10. Annulleringsbetingelser HURTIGRUTEN
Ved annullering 45 dage før: 10%
44-22 dage før: 40%
21-14 dage før: 60%
Mindre end 14 dage før: 90%

11. Reklamationer

Eventuelle reklamationer over forhold på rejsen skal, når manglen konstateres, først og fremmest meldes til rette vedkommende på stedet (hotelreception m.m.) Hvis det ikke afhjælper problemet, skal NORDIC TOURS kontaktes omgående. Ved forhold der ikke er blevet udbedret undervejs, skal evt. reklamation sendes skriftligt til NORDIC TOURS A/S senest 4 uger efter hjemkomst.

12. Praktiske oplysninger

På rejser til Island samt ved andre rejser med fly er det vigtigt, at man medbringer pas.

13. Diverse

NORDIC TOURS påtager sig intet ansvar for forhold, som bureauet ingen indflydelse har på, herunder det ansvar som påhviler hoteller, rederier og andre leverandører samt for force majeure.
Der tages forbehold for trykfejl i alt publiceret materiale.

14. Betaling

Du kan betale din rejse til vor bankkonto i DANSKE BANK
Reg. nr.: 3627 Kontonr.: 3617067625

15. Rejsegarantifonden

NORDIC TOURS er medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1421) og DANSK ERHVERV. 

Foto / Simen G. Fangel / Hurtigruten
Fotos / Terje Rakke og C.H. / Innovasjon Norge
Geirangerfiord / Fjord Norge AS
Nordkap / Trym Ivar Bersmo2
Hurtigruten Trollfjorden
Sunrise / Kimmo Salminen / Finnish Tourist Board